Humlehaven ligger på ”Istidsruten” i Gl. Tølløse (ved siden af Tølløse Slot) i tilknytning til Bryghuset Gabriel og Vinhuset Gabriels vinmark.

Humlehavens vision er udover etablering af selve humlehaven med humleplanter, at skabe et samlingssted for afholdelse af vin- og ølsmagninger, afholdelse af kulturelle arrangementer, fungerer som udgangspunkt for ture ud i naturen til de sjællandske alper omkring Maglesø samt det gamle Brorfelde Observatoriumsamt. Herudover  tilbydes ”Dark Sky” overnatning med frit udsyn til stjernerne.

Kunderne forventes at være dels brugere af Istidsruten, men i høj grad også ”oplevelsesturister” i tilknytning til Bryg- og Vinhuset Gabriel.

Fysisk sker det ved etablering af en glasdome på 300 kvm.  Under domen indrettes kælder.  Kælderarealet anvendes som naturligt kølelager til modning af vin og øl i træfade. Kælderen vil i sig selv være

en seværdighed

Valget af glas vil sammen med domens organiske form passe arkitektonisk godt til de eksisterende bygninger på Dyrehavevej.

Overnatning etableres i første omgang i 3 mindre glasdomer med udsyn direkte til humleplanterne og stjernehimlen. Senere kommer måske yderligere ”overnatningsdomer” i vinmarken.

Besøgende kommer enten til humlehaven på cykel eller i bil eller afhentes på Tølløse Station i en ombygget veteranbus/londonbus der også anvendes til kørsel af turisttur til Brorfelde og Maglesø i tilknytning til øl- og vin smagearrangementer.

Humlehaven forventes at åbne i 2020.